Udstillingen I Forbifarten med Jytte Sølvbjerg og Ida Holm Mortensen.
Fernisering lørdag den 6. september kl. 14.00, udstillingen fortsætter til den 28. september.
Åbent tirsdag-søndag kl. 12 – 16.

fernis1

6. sepember 2014 Foto: Emil Andresen

Jytte Sølvbjerg og Ida Holm Mortensen mødte hinanden tilbage i 70erne, hvor de begge studerede på Det Fynske Kunstakademi. Derefter blev det til en del udstillinger bl.a. som medlemmer af kunstgruppen "Lyren". Med årene skiltes vejene, Ida bosatte sig i Kertinge ved Kerteminde, Jytte flakkede lidt rundt mellem Odense, København , Torshavn og Rudkøbing.

Nu har de atter fundet sammen om en udstilling med det fælles tema: I FORBIFARTEN

fernis2

6. sepember 2014 Foto: Emil Andresen

Jytte Sølvbjerg

maler og fotograf, bosat i Rudkøbing og rejser hver dag frem og tilbage mellem Rudkøbing og Odense. Billederne, som er fotos og malerier, er en fabulering over oplevelser og indtryk set I FORBIFARTEN gennem ruden i tog og bus på den daglige rejse, - frem og tilbage.

"Omringet af larm og hastighed er hele projektet måske en trang til at fastholde et øjebliks ro. I en søgen efter stilheden i larmen, lader jeg mig indfange og inspirere af naturen, som med uendelige indtryk farer forbi på den anden side af ruden i bus og tog - på den daglige rejse, frem og tilbage - hvor to dage aldrig er ens."

Ida Holm Mortensen
"Min velkendte rute "Kertinge/Kerteminde viser jeg ikke i genkendelige motiver.
Troede ellers, da Jytte og jeg valgte arbejdstitlen, at det netop kunne være en anledning
til at prøve at gengive konkrete landskaber i årets skiften, men det blev aldrig til noget -
ikke engang et forsøg.

I stedet har jeg ladet tilfælde og indfald råde, så det er en kalejdoskopisk samling af fragtmenter, der kan puttes ind under titlen "I FORBIFARTEN".

Fugle, fartstriber, affald, sten på vejen, milepæl, nedfaldsæbler, gyngende kone, cyklist med solsikker, huskesedler m.m.

Teknikker: olie, grafik, stentøj m.m.

Troede i øvrigt, at den relativt korte rejserute på 6 km. var et overskueligt tema, men det er jo uendeligt".
Kom og fordyb jer i udstillingen eller tag den i forbifarten!

Toldboden

Strandgade 3
5300 Kerteminde

Tirsdag - Søndag kl. 12 - 16

Fri entré

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kunstportal Fyn

FB-FindUsonFacebook-online-72

Søg på sitet