Kunstnergruppen består af Henriette Lorentz, Lotte Engelbreckt, Hans Kjær, Roger Fohlmann og Børge Meibom.

Henriette Lorentz billedunivers er ofte befolket af personificerede dyr med underfundige blikke. Nogle motiver giver associationer til teaterverdenen med fantasifulde kostumer, og en god del humor.

 

Lotte Engelbreckt bor og arbejder på Langeland, hvor hun er med i mange forskellige kunstsammenhænge, udstillinger og events.

Lotte arbejder med flere forskellige grafiske teknikker, de sort-hvide tryk er ofte tilsat et stænk af uforudsigelighed, glinsende blankt materiale og andre sager, sammen med den sorte kobbertryksværte.


Hans Kjær 
er ofte brugt til at udarbejde udsmyknings-projekter sammen med børn, og hans arbejdsmetode går vældig fint i spænd med børnenes uhøjtidelige tilgang til kunst. Det er blevet til flere skoleudsmykninger på bl. a. Langeland, ligesom Hans Kjær har arbejdet sammen med børn i Ghana om kunstprojekt.

Naturen og kristendommen er to af de vigtigste inspirationskilder for kunstneren Hans Kjær. Alligevel er langelænderen Hans Kjærs kunst uhøjtidelig og ofte finurlig. Hans arbejdsområder er maleri, billedhugning, blandform og udsmykningsopgaver.

 

 

Roger Fohlmann viser tegninger og træsnit, han arbejder med dualiteten hvid/sort- kold/varm- lys/mørk o.s.v. Motiverne er enkle og genkendelige.

 

Børge Meiboms værker udtrykker fascination af mennesket. Han udfører grafiske portrætter, der udtrykker vrede, usikkerhed og frygt. Men også store ætsninger, som associerer til kosmos.

 

 

 

ATT00108

 

Fra vores helt særlige udsendte har vi fået lov at bringe denne artikel fra KJ-Avis:

Kunstforening er kravlet op på hesten

 

   
BrgeMeibom01 Den fem mand stærke kunstnergruppe ’Op på Hesten’ udstiller i april måned i Toldboden.
Kunstnergruppen består af tre med tilknytning til Langeland og to forholdsvis fornuftige odenseanere, som Børge C. Meibom udtrykte det ved ferniseringen lørdag. Ved ferniseringen benyttede Børge Meibom lejligheden til at fortælle lidt om arbejdet som kunstner generelt og om ’Op på hestens’ tilgang til den metier.

– Vi arbejder inden for rammerne af liv og død, sorg og glæde, forklarede han. Hvordan det kommer til udtryk, har man nu mulighed for at se i Toldboden, hvor Meibom udstiller sammen med Henriette Lorentz, Lotte Engelbrecht, Hans Kjær og Roger Fohlmann.– Som kunstner sker der tit det, at man får idéer i stimer, forklarede Børge C. Meibom, og han fortalte videre, at for ham kommer idéerne tit om morgenen.– Hvis man så alligevel bliver distraheret af morgenavisen, eller hvad det nu er, så kan man godt glemme det og bare håbe, at inspirationen kommer igen en anden dag.– En anden karakteristisk ting ved kunst er jo, at det strengt taget ikke er nogen nytte til, ligesom fx et stykke godt murerarbejde. Derfor går man ind imellem og bliver temmelig usikker på, hvad det er man går og gør.– Og så har billedkunstnere en fiks idé om, at de hele tiden gerne vil skabe noget nyt. Arkitekter er mere fornuftige. De har en tendens til at blive ved med det samme.

HenrietteLorenz01
HansKjr01

Alligevel er der dem, der påstår, at kunsten udvikler sig, men det er slet ikke rigtigt. Det er udtrykket i kunsten, der udvikler sig. Om det postulat er rigtigt, kan man blandt andet undersøge ved at besøge Toldboden og se, hvad 'Op på hesten' har bedrevet.

Det kan ske frem til den 30. april. Toldboden har som altid åbent tirsdag til søndag kl. 12 til 16. Der er fri entré og medlemmer af Kerteminde Kunstforening kan oven i købet købe kunst med en rabat på 15 %. 

 

RogerFohlmann01

 

 


 

Toldboden

Strandgade 3
5300 Kerteminde

Tirsdag - Søndag kl. 12 - 16

Fri entré

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kunstportal Fyn

FB-FindUsonFacebook-online-72

Søg på sitet