(NB: Læs mere om udstillingen på vores FaceBook-side)

Keramiker Lea Mi Engholm, Smykkekunstner Karen Pontoppidan, Væver Karin Carlander og Designer Iben Høj.

En udstilling med fire kunsthåndværkere, som hver på sit felt er nået ud over det punkt, hvor håndværket er forfinet til perfektion og hvor værkerne udfoldes som kunst. Fælles for de fire kunsthåndværkere er optagetheden af materialets muligheder, med fokus på processen, hvor arbejdsgangen tager den tid, den tager. Ofte er de færdige værker et visuelt udtryk for en fysisk arbejdsproces, hvor processen dyrkes, forfines og gentages, så der opstår strukturer og detaljer, som fortæller en historie om materialet. Samtidens kunsthåndværk er alsidigt og eksperimenterende, og det bekræftes i denne enestående udstilling.


Lea Mi Engholm begyndte sin uddannelse på Seminariet for Kunst og Håndværk i Kerteminde og fortsatte på Designskolen i Kolding og på HDK Högskolen for Design og Kunsthåndværk ved Gøteborg Universitet,

Hun er præmieret af bl.a. Statens Kunstfond og har ligeledes modtaget adskillige legater for sine arbejder.

”Med enkle greb udforsker jeg lerets udtryksformer i en delvis styret proces, som også inddrager kvaliteterne ved tilfældighedernes spil. I en dagligdag, hvor det ofte handler om effektivitet, er det befriende at arbejde med leret som materiale, der ligger noget værdifuldt i den langsommelige bearbejdning af leret”.



Smykkekunstner, prof. Karen Pontoppidan

Født i 1968 i Kerteminde.

Uddannet først i Danmark hos smykkekunstner Gerda Lynggaard/Monies, København, og dernæst som juveller på Berufskolleg für Formgebung Schmuck und Gerät, i Tyskland. Efterfølgende studier hos Professor Otto Künzli ved Munich Academy of fine Arts, som blev afsluttet med diplom i 1998. Karen Pontoppidan har siden arbejdet først som assisterende professor ved Munich Academy of fine Arts, og som gæsteprofessor i Tyskland og i Sverige. Siden 2015 Professor of fine Arts i München.

Karen Pontoppidan er en efterspurgt forelæser i Europa og USA og er repræsenteret på museer i og uden for Europa.

Væver Karin Carlander,

Født 1959 i Kerteminde.

Som 19årig rejste Karin til Provence for at lære af den franske væver Jacqueline de la Baume Dürrbach, som arbejdede sammen med Picasso om at omsætte nogle af Picassos værker til vægtæpper. Derefter blev det til studie på Den Danske Designskole i København, afsluttet i 1987 med MA i tekstil design. Et tre måneders studieophold i Japan fik afgørende betydning, her blev kimen lagt til en livslang kærlighed til og respekt for japansk design og håndværk.

Fra 1988 har hun arbejdet med design og udstilling af unika væv og som designer for flere forskellige virksomheder. Ligesom Karin gennem en årrække har været kurator og konceptudvikler for ”Snedkernes Efterårsudstilling”. I 2013 lancerede hun eget brand, TEXTILE NO. Og i 2016 blev TEXTILE NO. optaget som certificeret medlem af Master of Linen i Paris.

Jeg genfortolker traditionelt nordisk håndværk I mit arbejde, og praktisk hverdagsbrug af tekstiler. Jeg udvikler mine designs som en eksperimentel proces som inkluderer tegning såvel som vævning, og som til enhver tid levner plads til at erfare nye muligheder og opdagelser.” 

KCarlanderpileJeffHargrove

Designer Iben Høj

Iben Høj er uddannet strikdesigner fra University of Brighton i 1997, og har siden 2003 været en del af den nordiske fashion-scene, hvor hendes fintmaskede strikkreationer har tilført modebranchen et helt særligt modspil af lethed og tyngde.

Iben Højs sanselige fornemmelse for mønstring og strikkens muligheder har skabt hendes signatur, der balancerer i mellemrummet mellem det, vi ser og det, der viser sig. Hun har udstillet i både ind- og udland og har modtaget støtte fra Statens Kunstfond flere gange. I 2013 udgav hun bogen Unravelled - a Decade of Fine Threads om de første 10 år med strik produceret i eget navn, og hun er repræsenteret i den permanente tekstil- og dragt-samling på Designmuseum Danmark.

De sidste fire år har Iben Høj spændt sine unikke kendetegn ud i til tider gigantiske ruminstallationer, der både er uhyre sarte og indtagende stærke.



 

Der er fernisering 5. sept. kl. 17:00

 

Toldboden

Strandgade 3
5300 Kerteminde

Tirsdag - Søndag kl. 12 - 16

Fri entré

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kunstportal Fyn

FB-FindUsonFacebook-online-72

Søg på sitet