Tidligere udstillingerKlæder skaber historie
4. marts – 26. marts 2023
Klæder skaber historie
Anja Littau Due
Anja Littau Due har i samarbejde med Maskepot -Fyns Kostumeudlejning lavet en fotoserie med fællesnævneren historie.
Som lokation er valgt Risinge Herregaard, hvis historie strækker sig tilbage til 1526, hvor stedet nævnes første gang. Risinge er bl.a. kendetegnet ved dets flotte bindingsværk og det ikoniske tårn. Kostumerne, som er brugt til fotograferingen, er alle med en historie. Nogle af kostumerne er tilbage fra starten af 1900-tallet.
Da Toldboden er en af Kertemindes ældste bygninger, kan vi her binde en lille sløjfe. Alle har arbejdet frivilligt for at støtte op omkring dette projekt, hvor muligheden for at "lege" og udfordre sig selv i selskab med andre og løfte i flok har været den altafgørende drivkraft.